Niels Brock Digital

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Editor

Hvad og hvorfor skabelon
Pædagogisk/didaktisk anvendelse

"Hvad og hvorfor"-skabelonen kan hjælpe med at skabe en tydelig struktur for eleverne og understøtte deres læring.

Når eleverne ved, hvad de skal arbejde med, og hvorfor emnet er relevant, bliver det lettere for dem at forstå formålet med undervisningen og se sammenhængen i forløbet. Skabelonen kan derfor bruges til at tydeliggøre mål, indhold og forventninger i et undervisningsforløb.

Samtidig understøtter skabelonen forskellige måder at lære på. Nogle elever har gavn af mundtlige forklaringer, mens andre har brug for at kunne læse informationen i deres eget tempo. Ved både at gennemgå og beskrive "hvad" og "hvorfor" i MNB får flere elever mulighed for at tilegne sig informationen på den måde, der passer dem bedst.

Skabelonen kan anvendes til både længere forløb og enkelte moduler. Du kan eksempelvis beskrive, hvad eleverne skal arbejde med, hvorfor emnet er relevant, eller fremhæve centrale begreber og fokusområder for undervisningen.

Du kan tilpasse alle felter i skabelonen, så den understøtter netop din undervisning og faglige tilgang.

Tip: Hvis du anvender skabelonen som introduktion til et forløb, kan det være en fordel at placere den i sin egen sektion og samle materialer og aktiviteter i en undersektion. Det giver et mere overskueligt undervisningsrum og reducerer behovet for scrolling.

 

Step by step

 

  1. Vælg rediger sektion
  2. Fold editoren 'ud' ved at klikke på de 3 prikker '...'
    Klik på ikonet ‘C4L’, som står for Komponenter til Læring
  3. Vælg kategorien ‘Brugerdefineret’ og vælg ‘Instruktion’ 'Hvad og Hvorfor'
  4. Skabelonen er forudfyldt med to kolonner: Hvad og Hvorfor
  5. Hvad-kolonnen: Typisk kan man få inspiration fra fagets bekendtgørelse, om hvilke fagemner der skal stå her
  6. Hvorfor-kolonnen: her kan man med fordel relatere emnet til hvor det er relevant i praksis f.eks.: samfundet, jobs, brancher, virksomheder. Se her et eksempel fra faget Mat A:
  7. Gem og Vis